Tidligere kursister

Vi er glade for at modtage feedback efter  kursur, her er hvad tidligere kursister har sagt:

Indtryk fra en spændende weekend hos Karl Henning.

 

"Velkommen, kaffe og komsammen ved køkkenbordet.

Sten, krystaller og lys i medicinhjulet.

Vandring i frodig kløvereng med travle bier og tilfredse køer. Glødende sten i svedehytten med dampende mennesker og stærke ord.

 

En weekend båret af ro, opmærksomhed, varme, samvær og nærvær.

En berigende måde at være sammen med andre på - med

Karl Henning som nænsom og indsigtsfuld styrmand.

Tak for det !"

- Solveig

 

Mine oplevelser under K.H.´s svedehyttekursus.

Vel ankommet på Højbo med store forvemtninger og et godt lager af gamle "ting", det ville være dejligt at få svedt ud og væk, bliver vi modtaget af KHM, der i dagens anledniing har forvandlet sig fra bonde til højenergi modtager og formidler. Gennem hans kyndige vejledning bliver vi indført i medicinhjulet. Det bliver hurtigt klart, at tilliden til vores egen intuition og værdien af at lytte til vores egen samvittighed er en vigtig del af processen. Her er ingen faste svar. I medicinhjulets magiske cirkel åbner vi op for de svære ting vi har oplevet og gerne vil have transformeret under ceremonien. Det bliver også klart at Kristusenergien er med og giver derfor svedehytteceremonien en ny dimension. Her er  højt til loftet. Verden udenfor mister sit tag i én og en sær fokusering indtræder. Vi bliver healet undervejs, det er sikkert, og da vi når til selve svedehytteceremonien, kan man sige at skidtet ligger klar til at blive smidt ud. Der er en forventningsfuld stilhed før ceremonien og en stille glæde efter.

Vi slutter af med at gøre os nogle mål for fremtiden klar. At vi har været i trygge hænder og solidt pakket ind i energi er ganske vist.

Tak for en betydningsfuld weekend. Jesper Kempel.

Og Lene skriver :

Tak for en dejlig weekend. Da jeg kom hjem sagde mine venner til mig at jeg var blevet smukkere og at jeg havde en god udstråling. Nogle folk har jeg talt til om hvad jeg har oplevet. Tidligere gik jeg rundt som katten om den varme grød og fortalte ikke hvad jeg interesserede mig for. Nu føler jeg en sikkerhed og en styrke i det jeg kan.